GAMLE FRANSKE HÅNDVÆRKSFAG

 

 DER SAMARBEJDEDE MED

 

 SADELMAGEREN, I SIDSTE HALVDEL

 

AF SYTTENHUNDREDETALLER.

 

 

 

DER VISES VÆRKSTEDER, VÆRKTØJER OG FÆRDIGE PRODUKTER.

 

 

BILLEDERNE ER UDFØRT I KOBBERSTIK

 

 

BILLEDERNE ER UDFØRT I PERIODEN 1751 - 1772 UNDER ENEVÆLDEN OG KEJSER LUDVIG 15. HVOR KEJSEREN OG ADELEN BRUGTE STORE SUMMER PÅ DERES KARETER, SELETØJER OG SADLER. INDEN DEN FRANSKE REVOLUTION I 1789

 

 

VÆRKSTEDERNE UDFØRTE OGSÅ MEGET ARBEJDE FOR MILITÆRET GRUNDET UROLIGHEDERNE I EUROPA, OG DE SENERE NAPOLIONSKRIGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                 

 

 

 

FRANSK SADELMAGER:

 

BOURRELIER, sadelmager der fremstiller sadler og seletøj. 

 

SELLIER, sadelmager der fremstiller sadler, seletøj og udfører karetarbejde m.m. indtil ca. 1750.

 

 

 

 

 

Sadelmagerværksted.

Til venstre sadelmageren skærer læderremme ud med en halvmånekniv. Læderet udskæres på en tyk træplade hvor åringen ligger på langs i sadelmagerknivens skæreretning. Eller det kunne være endetræ der vendte op af.

 

Til højre to sadelmagere håndsyer seletøjsremme (skagler?), remmene holdes fast i en syklemme, som sadelmageren holder klemt sammen mellem sine ben. På væggen til højre hænger to køreseletøjer med mange ryglæder pynteremme. Til højre står en ovn hvor sadelmageren kunne smelte lim. Limen var i en gryde der blev sat ned i et varmt vandbad. I baggrunden står lærlingen og behandler sytråde, enten med voks eller beg, så de er klar til sadelmagerne der håndsyer.

 

Til venstre under vinduet en rulle læder og en trebenet sadelmagerstol. Der er nu kommet glas i vinduerne, og der er mange vinduer så håndværkeren kan se at arbejde. Før den tid var der en plade for vinduet som blev taget ned om dagen, så lyset kunne komme ind, og der var samtidig salgsbod med salgsbord i vinduet, hvorfra sadelmageriet blev solgt. Men om vinteren kunne det være koldt på værkstedet når pladen blev taget ned. Så det var et stort fremskridt at få råd til glas i vinduerne.

 

 

 

 

 

Sadelmagerværksted ca. 1763.

Til venstre ligger en hud læder på udskæringspladen på bordet, som sadelmageren skærer ud med en halvmånekniv. På væggen til venstre et trækseletøj med mange rygremme. Til højre håndsyer sadelmagerne skagler, som sidder i sadelmagersyklemmen som de har imellem benene. På gulvet bag dem en kumteform og en klassisk dressursadel. På væggen en kumteform og et trækseletøj. På bagvæggen til venstre to hovedtøjer.

 

 

 

 

 

Sadelmagerværksted.

De franske Sadelmagerne i Paris udførte også karetarbejde og polstrede kareten indvendig:

På vognsiderne, dørene, loftet og sæderne. Mange gange pikeret i silke, brokader og andre kostbare stoffer, med broderede  håndlavede ornamenter, kroner eller små kunstværker, udført i guld eller sølvtråde, med guld eller sølv kvaster både ind og udvendig på vognen. Kuskesædet kunne være et helt lille kunstværk i sig selv. Mange af disse materialer blev udført af posementmageren, eller guld og sølv trækkeren. Desuden kunne vognlygterne være meget fornemme med buet  facetslebet glas, indrammet i guld eller sølv, og med en krone i toppen.

 

Sadelmageren udførte også meget kraftige læderbæreremme med fire gange doubleret læder med fire håndsyninger til at bære karossen på vognfjedrene.

 

Jeg mener også at de store sadelmagermestre havde karetmagere, hjulmagere, snedkere, smede, glarmestre og andre håndværkere ansat og som udførte vognene.

 

Sadelmageren fik fremstillet Heraldikken til vognen og seletøjet på værksteder ude i byen, det udførtes hos heraldiktegnere, gravører og sølvsmede  som udførte rangkroner, våbenskjold og monogrammer i sølv til seletøjet. (Sadelmager Dahlman fik også udført sine sølvbeslag i Paris). Og våbenskjoldene på vogndørene blev malet af en skjoldmaler. 

 

Det kunne være meget kostbart at få udført seletøj og karet i galla udførsel, men hvis man var adelig, konge eller kejser, så gav det prestige at vise man havde råd til karet og fire eller seks spand heste.

 

 

 

 

 

1. Sadelmagerbord til udskæring af læder, med massiv træplanke med træets åring på langs i knivens skæreretning.

2. Almindeligt arbejdsbord til syarbejde, med forhøjet kant så værktøjet ikke trillede på gulvet.

3, 4. Syklemme som sadelmageren havde imellem sine ben hvor han klemte benene sammen så kæben på klemmen blev klemt fast om emnet der skulle håndsyes.

5. Sadelmagerhammer til at slå søm i sadler med, det lange hoved gjorde at den kunne komme til på utilgængelige steder ved sadelbommen.

6. Halvmånekniv til at skære læderstrimler ud fra en hud læder.

7. Syle til at stikke huller i læderet med ved håndsyning med to nåle.

9. Afslåerjern til at fjerne søm fra sadelbommen.

 

 

 

 

 

Fig. 1,2,3. Syle til at stikke huller i læderet med ved håndsyning. 2 og 3 til at sy kraftigt seletøj med, ved påsyning af lange pressede lædersløjfer på sideblade eller på bakkenstykket på et kørehovedtøj.

4. Sadelmagersaks til at klippe skind, eller tynd zinkplade med, zinkpladen blev brugt til at afstive skyklapper.

6. Stoppejern til at polstre sadelpuderne med kartet uld, jernet førte stopningen ind igennem et lille hul på bagsiden af sadelpuden.

7. Passer

8. Fladtang og pindetang til at trække læderet stramt ved montering af sædeskind på en sadel.

9,10,13. Afslåerjern til at afmontere søm med, når en sadel skulle skilles og repareres.

11. Huggepiber til at slå huller med i læderstropper.

12. Halvmåneknive til at udskære remme på en hud læder, eller til at skåre en læderstrop over med.

14. Trækølle til at slå på huggepiber med.

15. Sadelmagerhammer til søm.

16. Reffeljern til at lave en reffelstreg på læderets kant? eller forsænkerkniv til at lave en syrille, et snit,  hvor syningen lå nede i, og læderet lukkede sig over syningen så den var usynlig.

17. Forsænkerkniv på passer, til at forsænke en 2 mm bred rille i læderet hvor syningen lå, så den ikke blev slidt over.

20. Trækølle til huggepiber.

21. Blyklat som lå under læderstroppen når sadelmageren skulle slå et hul i læderet med en huggepibe. Blyet ødelagde ikke skæret på huggepiben.

24 Sadelmager syklemme til at fastholde det emne der skulle håndsyes. Sadelmageren havde syklemmen imellem sine ben.

 

 

 

 

____________________________________________________________________________

 

Sadelmagerværktøj til karetarbejde.

 

 

________________________________________________________________

 

 

Sadelmager produkter fra 1751 - 1772.

 

 

 

 

 

____________________________________________________

 

 

 

 

 

FRANSKE KLASSISKE DRESSURSADLER:

 

 

 

 

 

 

 

 

Selle Raze

 

 

 

 

 

Selle a la royal

 

 

 

 

 

Selle a piquée

 

 

 

 

 

Selle angloise

 

 

 

 

 

 

Engelsk model. Selle anglois a ragostki

 

 

 

 

 

Selle anglois a piquée

 

 

 

 

 

Selle de poste

 

 

 

 

 

Selle de postillon

 

 

 

 

 

Arcon, sadelbom til klassisk dressursadel

 

 

 

 

 

Hest med sadeltøj til klassisk dressur ridning

 

 

 

 

 

 

 

______________________________________________________________________

 

 

 

 

 

SADELMAGERI TIL KLASSISK FRANSK DRESSURRIDNING: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

KØRESELETØJ TIL VOGN ELLER KARET. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________________

 

 

 

 

KARETER SADELMAGERNE FREMSTILLEDE: 

 

 

 

 

 

Berline, vis a vis

 

 

 

 

 

Deligence

 

 

 

 

 

Berline de champagne

 

 

 

 

 

Berline, vis a vis

 

 

 

 

 

Brouette

 

 

 

 

 

Cabriole chaise

 

 

 

 

 

Cabriole

 

 

 

 

 

Caleche en gondole

 

 

 

 

 

Chaise

 

 

 

 

 

Deligence de Lyon

 

 

 

 

 

Deligence

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diable

 

 

 

 

 

Jardin, chase

 

 

 

 

 

Chaise de poste, postvogn.

 

 

 

 

 

Chaise de poste, postvogn.

 

 

 

 

 

___________________________________________________________

 

 

 

 

 

FODERALMAGER: 

 

 

Foderalmageren var ligesom en underafdeling af sadelmageren. I Danmark udførte sadelmageren de samme produkter:

Etuier, foderaler, kasser og tasker. Indmaden var opbygget i træ eller pap, med skind eller læder på den udvendige side. Til smykker, sølvtøjs bestik, lommelærker, geværer, pistoler, patroner, kikkerter, hatte, musik instrumenter, opbevarings kasser og kister, og kufferter.

 

 

 

 

 

Foderalmagerens værksted.

 

 

 

 

 

1. En syklemme, eller en klemme til at holde limede ting sammen med til limen var tør.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________

 

 

 

 

 

BÆLTEMAGER: 

 

 

Bæltemageren lavede det samme arbejde som sadelmageren. Han arbejdede med lettere huder, fremstillede almindelige bælter og militær bælter med skrårem, sabelgehæng, seler m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________

 

 

 

 

GARVER: 

 

 

 

 

 

Fransk garveri. De saltede uforarbejdede huder skylles i floden, for at fjerne salt og blod, og bliver derefter lagt i et bad med læsket kalk for at få hårene på huden til at løsne sig. Huden bliver så slået på bommen og hårene afskrabes med en sløv buet garverkniv, derefter afskrabes kødrester og fedt på bagsiden af huden med en lige, skarp, garverkniv. Så skylles huden for at fjerne kalken. Derefter kommer huden i et pyrningsbad, for at åbne huden, til den senere skal i et garverkar med bark og vand, hvor den egentlige garvning begynder.

 

 

 

 

 

Garverværktøjet:

Fig. 4,5,6. Garverknive.

7,8,9. Bommen hvor huden lægges på (slåes på) garveren står bagved bommen bukker sig forover og skraber først hårene af oversiden (narvsiden)med en sløv buet garverkniv, og derefter skraber han med en skarp kniv på bagsiden(kødsiden) hvor kødrester og fedt fjernes. 

 

 

 

 

 

Huderne lægges i forskellige garverkar med bark og vand, og bliver flyttet til kar med stigende barkkoncentration, garverne løfter huderne med garvertænger.

 

 

 

 

 

4,5 Garvertænger til at trække de våde tunge huder op af garvekarrene med.

6. Kølle til at knuse bark med.

 

 

 

 

 

 

Garvekar og garvegrubber (strøkar med bark og vand), som huderne bliver garvet i. Når huden er færdiggarvet skylles den, så kommer den i et kar og indfedtes, så presses vandet ud af huden, og huderne hænges til tørre på tørreloftet, så  falses læderet på kødsiden (bagsiden) for at få ens tykkelse, og overfladen voksbehandles. I gamle dage tog det ca. et år at fremstille en hud læder.

 

I gamle dage lå huderne i garvegrubber vandret ovenpå hinanden med bark strøet imellem huderne, så kom der vand i og garvningen begyndte. Når huderne skulle flyttes til næste grubbe med stærkere barkkoncentration måtte man tømme hele garvegrubben for at få  huderne op.

 

Senere opfandt garveren en ny metode han lavede firkantede garvegrubber, hang huderne lådret i garvebadet, på stænger ved siden af hinanden i overfladen af garvekarret, så kunne man ved hjælp af stangen løfte huden op og transportere den over til den næste garvegrubbe med en kraftigere bark koncentration uden at tømme vandet ud, det kunne genbruges til de næste huder. Senere opfandtes roterende garvevalker, så huderne hele tiden bevægede sig i garvevæsken, hvilket fremskyndede garveprocessen.

 

 

 

 

 

  9. Kurv til bark.

11. Kølle til at knuse bark med.

10. Garverbord.

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________________

 

 

 

 

PERGAMENTMAGER:

 

 

 

 

 

 

Pergamentmagerens fag minder meget om garveren, men læderet bliver ikke garvet.

Læderet bliver først skyllet, så lægges det i et bad med læsket kalk, for at løsne hårene, og han skraber hårene af narven, og kødrester og fedt skrabes af bagsiden, huden skylles, derefter spændes huden op på en ramme og tørrer, og blever derefter skrabet og slebet så overfladen er glat og jævn. Fordi huden ikke er garvet så bliver den når den er tør, fuldstændig stiv og hård, og kan bruges til specielle formål, som trommeskind på en tromme, som pergament til at skrive på, eller til sadler og andre ting hvor der er behov for stift slidstærkt læder. Huden virker lys og let gennemsigtig.

 

 

 

Pergamentmager knive (garverknive).

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________

 

 

 

 

 

TAPETSERER:  

 

 

Det var oprindelig sadelmageren der udførte tapetsererarbejde, men der var sadelmagere der specialiserede sig og tapetserer faget opstod.

 

 

 

 

 

 

 

Tapetsererne udførte ikke kun møbler men også gobeliner, og finere broderinger. De udførte kæmpe arbejder på de franske slotte, blandt andre Château Fontainbleau. Ludvig 15. fik udført dette gobelin med et jagtmotiv med ham selv i midten.

 

 

 

 

 

Tapetsererværksted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gobelin værkstedet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

______________________________________________________________________

 

 

 

 

HJULMAGER:

 

 

 

 

Hjulmager

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________________

 

 

 

 

 

SMED, BESLAGSMED, KLEJNSMED, LÅSESMED. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

SPORESMEDEN FREMSTILLEDE BID, SPORER OG STIGBØJLER:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fig. 1 Stangbid med fast bevægeligt mundstykke, der kun kunne gå frem og tilbage. a la et pelhambid. Med skumringe forneden på sidestangen og foroven udfor mundstykket, til to tøjler.

Fig 6 og 7 Trensebid med bevægeligt knækket mundstykke, med parerstænger i siden.

 

 

 

 

 

Stangbid med bevægelige mundstykker, med kindkæde og to skumkæder forneden.

 

 

 

 

 

Stangbid med begægelige mundstykker, kindkæde og 1 skumkæde forneden.

 

 

 

 

 

Fig 1. Stangbid med bevægeligt mundstykke, og høj tungefrihed.

Fig 4. Stangbid med fast stift mundstykke med høj tungefrihed

 

 

 

 

 

Fig 1. Stangbid med kindring, som lå bag mundsdtykket i munden på hesten og gik bag om underkæben. I stedet for en kindkæde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fig. 1, 2, 5, 7,8. Spændesporer, sporen var påsat et spænde på den side der vendte bort fra hesten, så blev der i siderne knappet to remme på, en rem der gik under svangen og en rem med huller der blev spændt over vristen. Knupperne kunne sidde forskudt to steder, eller fire steder på sporen så underremmen sad på to knupper, og overremmen på to andre knupper, fig. 8.. Fig. 5 og 8 er med svanehals, der buer op af til galla.

 

Fig. 3. spore med to huller i hver side hvor en gennemgående rem med et spænde gik og blev spændt ovenpå vristen, som nutidens sporer.

 

Fig. 4. Spore med knupper i siden, der blev knappet en rem på som gik ned under svangen, og to remme blev knappet ovenpå, den ene med et spænde i og den anden en strop med huller til at spænde i.

 

Fig. 6. Nogen sporer blev sømmet direkte på ridestøvlens hæl, det blev brugt til galla, sporen havde som regel svanehals facon, halsen på sporen gik op af, så sporehjulet ikke hang fast i tæppet hår rytteren gik på en trappe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________________

 

 

 

 

 

SØMMAGER:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________________

 

 

 

 

 

GRAVØR:

 

 

 

Gravøren, heraldikeren, sølvsmeden og sadelmageren arbejdede meget sammen. Sadelmageren brugte rangkroner, monogrammer, ornamenter og våbenskjold i sølv til at sætte på seletøjet, så man kunne se hvilken standsperson der var ejer af ekvipagen.

 

Først udfærdige heraldikeren en tegning, så lavede gravøren en prototype, en retvendt patrise, der bliv brugt til at støbe en spejlvendt matriseform hvormed sølvsmeden støbte retvendte sølv kroner, monogrammer, våbenskjold og ornamenter.

 

Gravøren fremstillede også store plader til kobbertryk. Patricer til matriseforme til medaljer, stempler til signatur i laksegl, og almindelige graveringer i sølv og guldvarer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foddrevet fræsemaskine.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

______________________________________________________________________

 

 

 

 

 

HERALDIKER:

 

 

 

Heraldikeren og sadelmageren arbejdede meget sammen, han udførte tegninger af våbenskjold, rangkroner, monogrammer og ornamenter, som gravøren og sølvsmeden så udførte, så sadelmageren kunne sætte det færdige produkt "sølvvåbenet, kronen og monogrammet" på seletøjet, så ejeren af ekvipagen kunne genkendes ud fra hans skjoldmærke på våbenskjoldet, og hans monogram. Og han viste sin rang med den rangkrone der var sat på.

 

Sadelmageren eller karetmageren, fik også en skjoldmaler til at male våbenskjold på vogndørene på kareterne. Hvilket kunne være meget kostbart. Den svenske oberst Wrangler skriver i sin bog om kareter, at en englænder kunne bruge lige så meget på et våbenskjold til en karet, som en svensker brugte til at købe en hestevogn. Franskmændene og Englænderne, var nok dem der ofrede mest på prestige kareter og seletøj.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I slutningen af 1100 tallet, imellem første og andet korstog begyndte europæiske fyrster, højadel og riddere, at kendetegne sig selv og deres udrustning, især skjold og hjelm, med enkle figurer i klare kontrastfarver. Det var de første skjoldmærker og begyndelsen på heraldikken. Man havde også før den tid brugt brugt skjoldmærker, men nu var det en persons eget design og hans efterkommere arvede hans våbenskjold.

Efter år 1400 begyndte kongerne at uddele våbener ved hjælp af våbenbreve, den såkaldte brevadel. Den ældre adel hvis oprindelse går tilbage til middelalderen kaldes uradel.

 

Fra ridder krigerklassen bredte skikken sig til gejstlige, borgere og bønder, foruden bystyrer, håndværkerlaug og andre institutioner. Folk kunne nu få deres eget våben bare det ikke var optaget. Det blev også brugt til laksegl på breve og dokumenter.

 

Heraldikken var oprindeligt et kendetegn imellem krigere, først på slagmarken og senere ved turneringer.

 

Heraldik kommer fra ordet herald, heralden stod for afviklingen af ridderturneringer, og det var ham der administrerede de forskellige skjoldmærker og våbenskjold.

 

Sadelmager Dahlman har i Frankrig fået udført mange våbenskjold til Det Danske Kongehus, adelen, klostrene, og kommunerne bl. a. Københavns Kommune.

 

 

 

 

 

Dansk heraldik. Det danske kongevåben i sølv og symbolerne "skjoldmærkerne".

 

 

 

 

 

FRANSK HERALDIK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjelmene og visirerne var udformet efter hvilken rang ejeren havde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________

 

 

 

 

 

SKOMAGER:

 

 

 

 

 

Skomageren fremstillede ridestøvler efter mål til rytteren.

 

 

 

 

 

Fig 47. Ridestøvler med krave foroven, med vristlæder til spændesporen.

Fig 49. Ridestøvler med langt skaft der går op over knæet. Passede til en klassisk dressursadel med korte sadelklapper.

Fig 50. Leggings.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________

 

 

 

 

 

SKRÆDDER:

 

 

 

 

 

 

Skrædderern fremstillede håndsyet ridebeklædning til rytteren, og dækkener til hesten.

Alt blev håndsyet af skrædderne der sad i skrædderstilling med korslagte ben, på skrædderborder der var anbragt foran vinduesåbningen hvor der var mest lys, så de kunne se de bittesmå sting.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

______________________________________________________________________

 

 

 

 

 

HANDSKEMAGER:

 

 

 

Handskemageren fremstillede ridehandsker i mange matrialer, bl. a. i blødt vaskeskind og hjorteskind, der gav modstand og et godt greb i tøjlen eller kørelinen. Eller mere slidstærke handsker i kalve eller oksehud, foruden handsker i svine, gede og lammeskind. Alt blev håndsyet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________