DEN KONGELIGE  STALD-ETAT, 1.

 

 

 

HISTORISKE BILLEDER, HESTE, SADELTØJ, SELETØJ, KARETER,  UNIFORMER, PERSONALE, STALDE, STUTTERIER OG SLOTTE.

 

 

 

DANSKE KONGER OG DRONNINGERS HESTE. DANISH KINGS AND QUEENS HORSES. DÄNISCHES KÖNIG UND KÖNIGENS PFERDE.

 

 

 

 

 

SADELMAGER DAHLMAN HAR ARBEJDET FOR KONGEHUSET SIDEN 1807 HVOR FIRMAET BLEV GRUNDLAGT PÅ CHRISTIANSBORG SLOT.

 

DAHLMAN BLEV AF FREDERIK 6. I 1825 UDNÆVNT TIL KONGELIG HOF SADELMAGER. SÅ SADELMAGER  DAHLMAN HAR VÆRET EN DEL AF HISTORIEN OM DEN KONGELIGE STALD-ETAT.

 

HVILKET OGSÅ KAN SES I  DEN KONGELIGE STALD-ETATS MUSEUM, HVOR MEGET DAHLMAN SELETØJ BLIVER UDSTILLET.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frederiksborg hingst Pegasus. Med brændemærke på halsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

FREDERIK 2. Født 1534. Konge 1559-1588.

 

 

 

 

 

1564. Frederik 2. Udført i elfenben. Klassisk dressursadel med bringegjord med stor roset, dybt schabrak sadelunderlag, blankkandar med roset, langhalsede svanehalssporer. T.v. kongevåbenet.

 

 

 

 

 

1564. Frederik 2. i ridderrustning. Udført i Elfenben.

 

 

 

 

 

1581. Ridderrustning med skærf.

 

 

 

 

 

1555. Der blev afholdt Ridderturneringer, ringrending og heste karrusel på Gammel Torv og Amager Torv, og efter 1670 på Kongens Nytorv.

 

 

 

 

 

1585. Det Kgl. Stutteri. I forgrunden Frederik 2. foran Hillerødsholm, Gamle Frederiksborg.

 

 

DEN KONGELIGE STALD-ETATS HESTE.

Den danske hest havde europæisk ry, og i gamle krøniker og kvad blev den danske stridsganger prist for sine fremragende egenskaber. Hesteproduktionen var for Danmark en magtfaktor og indtægtskilde.

Bønderne havde kun små tarvelige heste, medens konger, stormænd og gejstlighed havde kraftige ride og køreheste.

Hesteavlen blev videreudviklet med opbygning af stutterier.

 

I middelalderen lå stutterierne på de store herregårde og klostre, men efter reformationen blev store kirkegodser lagt ind under kongerne. Og fra ca. 1550 begyndte Hofstutteriernes storhedstid.

 

Frederik 2. (1559-88) var meget interesseret i heste, og havde hovedstutteriet Frederiksborg (Hillerødsdholm) og stutteridrift og vilde stod (equitium, jumenta indomita) på mange kongsgårde.

 

Løhneyssen fremhæver følgende stutterier: Frederiksborg, Anderskov og Vordingborg. Han yder den danske hesterace stor ros og giver et meget barokt billede af "Ein Dänemarcker". Hesteøjene og næseborene frontalvendte, og ørene kuperet.

 

Frederik 2. forædlede sine heste med spanske og italienske heste, og Christian 4. (1588-1648) fortsatte denne import af fremmede stodhingste, så den danske race blev forbedret, blev smidigere og fik bedre holdning.

Det var renæssancens tidsalder med dens pragtlyst og nydelsessyge, der nåede Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

CHRISTIAN 4. Født 1577. Konge 1588 - 1648.

 

 

 

 

 

29.8.1596. Christian den 4.´s pragt kroningsoptog, han bliver tiljublet af Københavns befolkning.

Der bliver kastet mønter ud på gaden til byens fattige fra heroldernes lædertasker. Han rider under håndbåret himmel baldakin med sin nye krone på hovedet og sceptret i højre hånd. Kroningsæblet bliver båret på puden.

Christian 4. blev konge i 1588, men blev først kronet 1596.

 

 

 

 

 

 

Ca. 1600. Christian 4. i ride beklædning.

 

 

 

 

 

Ca. 1600. Christian 4. foran Rosenborg.

 

 

 

 

 

Ca. 1600. Christian 4. i klassisk dressursadel med guldtrukket schabrak, og blankkandar.

 

 

 

 

 

1600. Christian 4. iført pragt ridderrustning belagt med guld. Guldtrukket schabrak, blankkandar med guldknupper. Lueforgyldte stigbøjler med ciseleringer, og lueforgyldte svanehalssporer. Marchal stav i højre hånd. Kalmar Slot.

 

 

 

 

 

1611. Københavns Slot. Højbro og Holmens Bro til højre i billedet. De kongelige stalde lå til venstre bag slottet som de også gør i dag.

 

 

 

 

 

1620. Forrest Tøjhus Havnen, (Krigshavnen hvor skibene var beskyttet imod fjenden) Tøjhuset til venstre og Proviantgården til højre. Det var solide bygninger, der var tre meter tykke mure forneden . Den nuværende Bibliotekshave ligger nu her efter havnen blev fyldt op.

Foroven Københavns Slot. København var en lille by dengang 12.000 indbyggere år 1600. By volden og Vesterport ses til venstre i billedet.

Københavns gamle rådhus ses til venstre for tårnet i Københavns Slot.

 

 

 

 

1674. Københavns slot. med ridebane og stalde til højre for slottet. Til højre foroven ridebaner og stalde

 (den nuværende staldmesterbygning blev senere bygget her. hvor også sadelmagergården kom til at ligge). I midten foroven, Tøjhuset hvor Christian 4. indrettede et værelse med kalkmalerier oppe under taget,  herfra kunne han se hvilke skibe der kom ind i Københavns Havn. Til venstre herfor tøjhushavnen (krigshavnen). Til venstre foroven Børsen.

 

 

 

 

 

Christian 4´s bro Knippelsbro "opkaldt efter broforvalteren Knipp". Gik fra Slotsholmen til Amager.

Christian 4. grundlagde Christianshavn 1618. Billedet er tegnet efter Chr. 4.´s tid.

 

 

 

 

 

1625. Rustning fra Christian 4.´s tid.

 

 

 

 

 

1626. Chr. 4.

 

 

 

 

 

1635. Chr. 4.

 

 

 

 

 

1635. Chr. 4. Frederiksborg Slot i baggrunden

 

 

 

 

 

Christian 4. Giver ridderslag. Københavns Slot.

 

 

 

 

 

Christian 4.´s piske og ridestokke. Fra venstre Elfenben, Perlebambus, narhvaltand, elfenben, narhvaltand, mallaga træ og narhvaltand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian 4.´s pragt sadeltøj. Brugt til hans kroning i 1596. Håndbroderet med guldtråd. Trukket med perler og ædelsten. Udført af Peter Poul Perlestikker i København.  Det har været meget kostbare at fremstille.

Klassiske dressursadel. Dybt schabrak (valrap). Blankkandar. Lueforgyldte ciselerede sporer og kandarbid. Ridetøjets motiv viser Christian 4. som universets behersker, valrappet forestiller planeter, og smykkerne, Kronos, gudernes og tidens fader, omgivet af fire allegoriske figurer. I 1628 blev det pantsat under 30 års krigen, og indløst 5 år senere 

 

Sadelmager Dahlman var i sin tid med til at flytte sadlerne og opbygge en ny udstilling på Rosenborg, der måtte spændes lagener ud til at opfange ædelstenene og perlerne der faldt af, tråden var blevet mør efter 300 år.

 

 

 

 

 

 

 

Christian 4. lod i 1634 dette pragt sadeltøj fremstille til den udvalgte prins Christian. Christian 4.´s ældste søn. Udført af Gert Osserijn i København. Sort fløjl broderet med guld, juveler og perler.

 

Dette sadeltøj blev brugt til en formidabel bryllupsfest, (det store bilager) som Chr. 4. afholdt for sønnen Christian og Magdelena Sibylla af Sachen. Vel nok danmarkshistoriens største fest. 

Brylluppet skulle markere Chr. 4.  vellykkede storpolitik, fem år efter 30-års krigen.

Det var en gigantisk fest, den danske adel deltog, foruden udenlandske fyrster og gesandter, alene de udenlandske indbudte havde 2.200 heste med som skulle opstaldes i den lille by København, også alle de danske deltagere havde masser af heste med både til ridebrug og til at trække de mange kareter. Brudens mor kurfyrstinden af Sachsen mødte op med 532 personer og 479 heste. Magdelena Sibylla kørte i en forgyldt triumf karosse udsmykket med små Cupidoer både for og bag på kareten.

I forbindelse med brylluppet blev afholdt er kæmpe to timers fyrværkeri.

På Gammel Torv var der på brylluppets sidste dag ridder turnering. På Amager Torv blev afholdt ringrending, heste karrusel og optog. Så for Københavns befolkning var det også nogen oplevelsesrige dage.

 

 

 

 

 

Ringrending.

 

 

 

 

 

 

Amager torv, optog og opvisning i forbindelse med brylluppet.

 

 

 

 

 

 

Den udvalgte prins Christian, blev i 1608 valgt af rigsrådet som tronfølger efter Christian 4. I 1626 fik han overdraget regeringsmagten medens Chr. 4. førte krig i Tyskland. Hans udsvævende livsførelse bragte ham i dyb gæld og ødelagde hans helbred, og han døde i 1647 på en kurrejse et år før hans far. Han behagede ikke Chr. 4.

 

 

 

 

 

Frederiksborg Stutteriet:

Christian 4. samlede de bedste stodhingste af indenlandsk avl, som han havde fået foræret af adelen, sammen med tyrkiske, ægyptiske, marokanske, engelske, salzburgske, lichtenbergske, schaumburgske og frisiske hingste på sine mange stutterier på Fredensborg, Esrom, Jægerspris, Antvorskov, Ringsted Kloster og Skanderborg.

 

Et af de ældste og mest respekterede stod, han havde på Fredensborg var tomlerne der blev grundlaget for den senere frederiksborgrace.

 

På Christian 4. tid opstod efter et stort arbejde, det hvidfødte stod, der blev brugt til kongens paradeheste.

 

Under Christian 4. blev alle de mindre stutterier lagt under Frederiksborg. Så der måtte bygges nye bygninger, og der blev stadig indkøbt fremmede heste. Så Christian 4. ydede et stort hippologisk arbejde. 

 

 

 

 

 

_________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

FREDERIK 3. FØDT 1609, KONGE 1648 - 1670.

 

 

 

 

 

1652. Frederik 3. til hest, foran Frederiksborg.

 

 

 

 

 

 

 

 

1660. Arvehyldningen foran Københavns Slot. Enevælden indføres og Frederik 3. hyldes som enevældskonge. Griffenfeld udarbejder kongeloven, som giver kongen uindskrænket magt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frederik 3. med galla ridderrustning.

 

 

 

 

 

Frederik 3. Afbilledet på kongeloven.

 

 

 

 

 

____________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

CHRISTIAN 5. Født 1646. Konge 1670 - 1699.

 

DANMARKS RYTTERKONGE

 

Under Christian 5. kom en storslået tid for Den Kongelige Stald-etat:

 

 

 

 

 

Christian 5 rider passage. I baggrunden København.

 

 

 

 

 

Den unge Christian 5.

 

 

 

 

 

Den danske kongemagt havde i 1660 fået ENEVÆLDEN under Frederik 3., med kongens fulde uindskrænkede magt over Danmarks love og administration.

 

Ved kroningen i 1670 arvede Christian 5. dette uindskrænkede Monarchie. Den unge kropsstærke, levelystne

Christian 5., havde som kronprins i 1662 oplevet Ludvig 14.´s pragtfulde hof, og han ønskede som Suveræn Solkongeslottets Pomp og Pragt efterlignet ved det danske kongehof. Den hidtil beskedne husholdning blev udvidet, og på alle måder udfoldedes storslået kongelig magt, luksus og glans.

 

Hjalmar Friis beskriver det således. Den Kongelige Stald-Etat var et vigtigt led i hoftjenesten, og nåede i denne brogede, storslåede tid sin stærkeste blomstring og udfoldelse. Foruden den daglige tjeneste med kørsel og riden for kongehuset og Hoffet, påhvilede der Stald-Etaten meget krævende repræsentative opgaver. Kongelige Kronings, formælings og dåbsfester og ikke mindst storslåede begravelser, foruden pompøse fyrste og ambassadør modtagelser, perforcejagter, og store strålende offentlige karrusel skuespil, det stillede store krav til personale, heste og materiel, og krævede en organisation af format.

 

Når den kongelige Stald-Etat og de dertil knyttede stutterier i slutningen af 1600 tallet havde en så glansfuld historisk epoke så skyldtes det frem for alt Christian 5.´s store interesse for alt , hvad der vedrørte Hestevæsenet. Majestæten var selv fremragende skolerytter og hesteven, men af største betydning var det også at Overstaldmester, baron Anton Wolf Haxthausen var en kyndig hippolog og fortrinlig rytter, og han stod som Stald-Etatens myndige chef.

 

Med rette tillægges det Haxthausen at have gennemført den stutteriordning fra 1690, der fik grundlæggende betydning for Frederiksborg Stutteriet, hvorved skabtes dets verdensry. 

Også den kongelige rideskoles oprettelse 1680 var Haxthausens værk. Så han var grundlæggeren af den Kongelige Stald-Etats glorværdige renome, med det mangeartede stald og stutteripersonale, et stort og buntet hestemateriale og omfattende bygningsanlæg, det var store forhold han skulle administrere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortegnelse over den kongelige Stald-Etats personale fra 1680. Rigsarkivet.

Det var kongens håndbog, udarbejdet til kongens personlige brug. Den håndskrevne bog var ganske lille kun

12x7,5 cm. Det fremgår heraf at Stald-Etatens samlede udgifter var 14.884 Rdlr. og fortegnelsen omfatter 152 funktionærer fordelt således:

 

Staldbetiente: Overstaldmester Haxthausen, staldmester Harstall, fodermarskal Fischer, 1 skriver, 1 livknægt, 

2 beridere, 1 piquiør til jagthestene, 1 skriver, 1 staldknægt.

 

Ridestalden: 1 saddelknægt, 2 rideknægte, 15 staldknægte.

 

Gamle og nye klipperstald, lette rideheste: 1 Saddelknægt, 2 rideknægte, 19 staldknægte.

 

Store og lille kuskestald: 1 geschirrmester, 1 foderknægt, 1 geschirrknægt, 5 livkuske, 8 andre kuske, 8 forridere,

8 biløbere.

 

Nye rustvognsstald, materialvogne: 1 vognmester, 5 kuske, 5 biløbere, 9 postkuske, 1 SADELMAGER + 3 svende og 1 dreng, 1 smed, 1 ridsmed + 2 svende, 1 vogn og beslagsmed + 2 svende, 1 Hjulmand + 2 svende.

 

Hans kongelige højheds staldbetiente: 1 saddelknægt og 2 staldknægte.

 

Frederiksborg stald:

Ridestald: 2 beridere, 1 smed og 9 staldknægte.

Folestald: 1 stutmester, 1 folemester og 10 staldknægte.

 

Lille Ladegård, Hillerødsholm: 1 folemester, 3 staldknægte og 1 hakkelsesskærer.

 

Esrom: 5 staldknægte, og vangevogtere om sommeren.

 

 

 

 

Kong Christian 5.´s kvittering på  Stald-Etatens regnskab:

 

Vi qvitterer herved allernaadigst Voris Ober Staldmester Os Elskelig Christian Ulrich Von Harstal for dette hans allerunderdanigst indgivne Regnskab angaaende Voris Heste for nest afvigte Aar 1698, saasom alt hvis derudi findes specifiseret, effter Voris allernaaadigste Villie og befalinger skeet.

 

Skrevet på vort Slot Kiøbenhafn dend 14. Martj Aar 1699. Christian / M. Moth.

 

 

 

 

 

 

De kongelige staldes store hestebesætning omfattede mange hesteracer og typer, og der var alle mulige farver. Christian 5. prøvede både i stod og vognspænd at rendyrke følgende lød: Hvid, hvidgrå, blåskimlet, sort, brun, rød, tigret og broget.

 

Til skole og manegeheste brugtes mest frederiksborghesten: Den berømte danske hest, der var fremavlet af den gamle danske landrace, der var krydset med italienske, spanske, polske og tyrkiske stodhingste.

Til parforcejagterne var et engelsk stod, og som væddeløbsheste Coureurs.

 

Spændhestene for de tunge karosser var svære vognheste af blandet race, nogen af spansk, napolitansk type. Det var ikke let for de kongelige stutterier at skaffe nok kraftige trækheste, så der måtte købes på herregårdsstutterierne.

 

Rustvognshestene var mindre og af ringere kvalitet.

 

Derudover var der pasgængere, Wallacher, Stutzohrer og muldyr.

 

Hofstutteriernes opgave var at levere ride og køreheste til de kongelige slotsstalde i København. Her centraliseredes hele heste og stutterivæsenet under kong Christian 5. Gamle regnskaber fra Overstaldmestren, hestelister og kalenderoptegninger viser at kongen med levende interesse fulgte med i administrationen af Stald-Etaten, og han kontrolerede egenhændigt stutterierne på sine rejser rundt i Danmark.

 

På Slotsholmen, omkring Københavns slot og voldgraven, havde Den kongelige Stald-Etat i København sit hovedsæde og arbejdsområde. Et gammelt kort udført af Peder Hansen Resen fra 1674 viser Slotsholmen set fra oven, og viser Stald-Etatens bygninger.

 

 

 

 

 

SLOTSHOLMEN. STALD-ETATENS BYGNINGER OG RIDEBANER.

 

C. Hovedstaldbygningen, der hen imod slottet var kørestald, men rummede også kongens store ridehestestald. Foroven imod nord lå Matrialhestestalden. Til højre imod vest lå Judicir og Wagenhäusen. Judicirhuset viser at Karrusel og ringrending festligholdtes på slotsridebanen B. til højre for slottet. 

For de omkringboende københavnere har det været interessant at se de kongelige ridderspil.

 

D. Overstaldmestrens residens lå for enden af den store staldlænge C. , og lige overfor

E. Det store ridehus. Der flugtede med det nuværende Tøjhusgade og var bygget tæt på Prinsens bro, eller Riidhuusbroen, nu Tøjhusbroen.

 

F. Foroven til højre lå Prinsernes stalde, med staldmester og staldbetjent boliger, bygget på den nedlagte Prins Jørgens Ridebane. En ny og mere pompøs staldmestergård erstattede i 1703 disse staldfunktionær boliger.

 

 

 

 

 

 

Christian 5.´s hårde opdragelse med kamp og idrætsøvelser, havde i ungdommen gjort ham legems stærk, og det var mere ridekunst og ridderturneringer, end boglig lærdom der interesserede ham. Han havde vist stort personligt mod i krigen mod Sverige 1676-79, i slagene ved Lund og Landskrona.

 

Han var født rytter og mestrede den høje rideskoles vanskelige gangarder og spring til fuldkommenhed. Daglig kom han i de Kongelige-Stalde, og på ride og rendebanen. Han trænede hver dag sine heste i ridehuset og kunne på en formiddag ride 6 heste trætte.

 

Kongen kom ud imellem befolkningen og når han red igennem gaderne så stod borgerne i vinduerne og drak hans sundhed til, og efter det smadrede de efter gammel tradition glasset ned på stenbroen.

 

Ville befolkningen henvende sig til kongen, så var han til at træffe i ridehuset om formiddagen, hvor en rideknægt modtog folks bønskrifter i en kasse.

 

Et farverigt liv udfoldede sig hver dag på den store ridebane, når Christian 5. hans staldmestre, kavalerer og officerer red deres heste: Chevaux de manege, de bataille, de chausse ou de coureurs. Beridere og scholare red de unge remonter efter den høje klassiske skoles strenge dressur regler. Til det benyttede de indspænding imellem pilar søjler, longering med kapsun næsebånd og spansk rytter, og mange andre rideskole instrumenter.

 

Ud over de kunstrette gangarter, volter og spring, indøvedes ringrending, hesteballet og karrusel exercitium. Hele denne fantastiske hesteverden med dressurarbejde på hverdage og elegante karusselspil på festdage, vises på en række billeder ophængt på Rosenborgs stenvindeltrappe. Der er 24 billeder hvor den ene halvdel viser den høje skole, og de andre 12 viser karussellens øvelser. Den ukendte mestermaler har fremstillet en række ride kulturbilleder, så man i dag kan se detailler i klædedragt, sadeltøj og hesteracer. Skildringen af den kongelige rideskoles fornemme ridekunst og fremragende karusselpræstationer var kunstnerens ide. Hestene var den spansk italienske type, som også kendes fra Lippizanere, med det krumnæsede hoved, den svære, velrejste, tykstrubede hals, den lange bløde ryg, det brede muskuløse kryds, den lavt ansatte hale. Hestens hoved er lille i forhold til den svære krop. De fremafrettede hesteøjne med menneskeligt udtryk hører til barokkens fremstillingsmåde. Det er specielt med tilspidsning eller kupering af hestenes ører, hvilket var et mode spørgsmål.

 

Alle disse hingste viser de gamle stutteristammer, med de forskellige kulører. På hestens højre side var stutterimærket et kronet C5. Ved flere af springene er hestens hale bundet op i en halelæderbandage, troussequeue, for at de lange halehår ikke skulle genere rytteren i springet.

Der blev brugt de farverige perlestukne broderede sadler, selle á la royale, med ret lav for og bag svidsel. Hovedtøjernes hårde stangbid med lang sidestang, og stor tungefrihed, a la  blankkandar, var et meget hårdt dressurredskab. Dertil brugtes kraftige svanehalssporer med lang hals og store takkede hjul. Som ridepisk brugtes en ca. 95 cm lang bøjelig birke eller hasselridepisk, la gaule, som rytteren holdt i højre hånd.

Billederne viser en ridekunst som ikke stod tilbage for de store europæiske rideakademier.

 

Det var ikke kun for sjov man lærte hestene disse spring. Rideskolens formål var at lære hest og rytter disse færdigheder til brug i krig. Ved levaden med hestens rejsning på bagparten dækkede hesten rytteren imod frontalangreb. Ved Capriole springet, med den allerstørste sværhedsgrad,  skulle hesten ved at sparke bagud uskadeliggøre fjendes hest.

 

Til krigsskole undervisningen hørte også en række evolutioner mellem kæmpende ryttere, her kan man se meningen med karussellens rideopvisning, og quintan-riden. Ridning var ikke kun en profession men en kunst.

Rytteren red med det karakteristiske spaltesæde, med dybt sæde og benene i fremstrakt stilling med knæslut og stærk nedtræden med hælen, og tæerne fast trædende i stigbøjlen. Puderne på sadelbommens for og bag svidsel tvang rytteren til at indtage denne stramme holdning, der vanskeliggjorde schenkelpåvirkning af hesten, og dressurmidler som stangbid, sporer og ridepisk, måtte træde hjælpende til. Først senere indførte Guériniére´s en ridemetode med et friere og utvungent ridesæde.

 

 

 

 

 

 

Balotade spring. Øre og halekuperet hest.

 

 

 

 

 

Antonie de Pouvinel. Regler for rytterens sæde og tøjleføring.

 

 

 

 

 

Christian 5. rider passage.

 

 

 

 

 

 

Prins Jørgen. Yngste søn af Frederik 3. Bror til Christian 5.. Rider balotade. Hingst Fanfaron, Vordingborg Slot i baggrunden.

 

 

 

 

 

 

Capriole spring. Hingst Galland. Nykøbing Slot i baggrunden.

 

 

 

 

 

Prins Jørgen. Mørkegul hingst Imperator rides i passage. Koldinghus.

 

 

 

 

 

Prins Jørgen rider hvid hingst, Svaan i spansk trav. I baggrunden "Sparepenge" ved Frederiksborg.

 

 

 

 

 

 

 

Prins Jørgen rider blåskimlet hingst Battailon i sidegang, la croupe au mur. Skanderborg.

 

 

 

 

 

Kronprins Frederik 4. rider hvid hingst i pirouette. I baggrunden Kronborg og Helsingborg. Guldbroderet sadeltøj.

 

 

 

 

 

Prins Jørgen rider sort hingst, Mars. Levade.

 

 

 

 

 

Christian 5. rider sort hingst i pesade. Frederiksborg Slot.

 

 

 

 

 

Prins Jørgen rider gulrød hingst, Passetemps, i to tempi galop. Jægersborg.

 

 

 

 

 

Prins Jørgen rider blåskimlet hingst, Pompeux, i capriole. Antvorskov.

 

 

 

 

 

Prins Jørgen rider sortbrun knælende hingst, Curieux.

 

 

 

 

 

________________________________

 

 

 

 

 

KARUSSELRYTTER:

 

 

 

 

Hjalmar Friis skriver om karrusel-skuespil: Højdepunktet af pragtudfoldelse og ridekunst nåede den kongelige

Stald-Etat på hoffets særlige festdage, hvor de prægtige karrusel skuespil var store offentlige folkefester, der gav anledning til hyldest af majestæterne. For at give festspillet en virkningsfuld ramme og samstemme det farve og stofprægede udstyr på rette måde forberedtes karussellen lang tid i forvejen under medvirken af kunstnere og hofleverandører, formuer medgik til de utallige udgifter.

 

Karussellens pragtoptog gennem byens menneskefyldte gader var altid af stor virkning, og efter opmarchen på festpladsen oplevedes en rigdom af vekslende og spændende skønhedsprægede optrin med koncert, recitation, ringriden, rideøvelser, hesteballet og militære opvisninger, et mangesidigt og fængslende skue, der endda som sluteffekt kunne fremvise dyrekampe, men det var også et program der varede hele dagen.

 

Oprindelsen til karrusel må søges helt tilbage til de gamle kampspil og figurriden i Hellas i den klassiske tid. Hovedideen i disse ridderspil var allerede dengang de militære øvelser. Senere fik karussellen  også en sakral og litterær udformning, men dette var dog af underordnet betydning, Guériniére har utvivlsomt ret, når han giver følgende definition: Le carousel est une fête militaire ou une image de combat. Våbenbrug og militærevolutiener præger da også i højeste grad karussellens forskelligartede væddekampe.

 

Til festarrangementet hørte korrekt opstilling til parademarchen, hvori deltog de to kvadriller, hvis ryttere var iført pragtfulde, kostbare dragter og allegoriske, græske eller romerske kostumer. Pager bar lanser m. m.. Biløbere og staldbetjente førte håndheste. Trompeter, trommer, pauker, oboer og piber forkyndte opstilling og start.

 

Rosenborg karusselbillederne viser en fyldestgørende oversigt over de forskellige karusseloptrin, hvor deltagerne måtte vise deres blændende kunst, gymnastiske smidighed og hurtighed og militære færdigheder gennem alskens prøver og sportskonkurrencer.

 

 

 

______________________

 

 

 

 

 

 

 

Som ridderlig hyldest og artighed overfor de højfornemme damer, der var udvalgt til dommerkomite, indledtes karussellens festspil med ringstikning. (Ringrending)

Mellem to søjler var ophængt en med flere felter inddelt ring, anbragt i højde med rytterens hoved og udfor hestens højre øre.

Ringridning skete i cariera og der var regler for ringfeltets point, forbiridning, tab af lanse, kårde, hat m,m. gav strafpoint.

 

 

 

RINGRENDING:

 

 

 

 

 

Christian 5. som karusselrytter på galoperende blåskimlet hingst, der er dekoreret med panterskindsdækken. Kongen er iført heroisk kostume med forgyldt hjelm og harnisk, i højre hånd holder han ringstikningslansen med tre modhager.

 

 

 

 

 

 

Karusselrytter, ringrending.

 

 

 

 

 

Kronprins Frederik 4., ringrending.

 

 

 

 

 

 

 

 

Karusselryttere, ringrending. Rigsarkivet. 1685.

 

 

 

 

 

Ringen til ringrending.

 

 

 

 

 

_________________________________________

 

 

 

 

 

HOVED-RENDEN:

 

Efter ringrending fulgte hoved-renden, en våbenprøve, hvor det først var lanse stikning eller kasten med javeliner

(146 cm. lange) mod morian, tyrker, medusa, satyr eller faun hoveder. Derefter afhuggedes hovederne, eller der blev skuds efter dem med flintpistol. Ved disse prøver var hovederne anbragt på søjler, men det sidste af de ni hoveder eller en kugle stod på jorden, det skulle spiddes og bortføres på højt løftet kårde, men det skulle ske således, at den 120 fod lange og 36 fod brede ridebane blev redet korrekt igennem, og rytteren måtte ikke ride falsk galop, tabe stigbøjle, hat eller lignende, så udgik han af løbet.

 

 

 

 

 

 

 

Karusselrytter, hovedrenden.

 

 

 

 

 

 

Kronprins Frederik 4. Hovedrenden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prins Jørgen, hovedrenden.

 

 

 

 

 

Christian 5., hovedrenden, skud med flintpistol imod hoved.

 

 

 

 

 

 

Hovedrenden, en kugle spiddes med kårde.

 

 

 

 

 

Hovedrenden. Nifirursløb.

 

 

 

 

 

Hovedrenden på et senere tidspunkt. Ca. 1730.

 

 

 

 

 

Hovedrenden, lansebænk og papmachehoveder.

 

 

 

 

 

Hovedrenden. Tyrk.

 

 

 

 

 

 

Hovedrenden. Afrikaner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________

 

 

 

 

 

QUINTANLØB: 

 

Quintan-løbet var et dystløb mod en træfigur, en torso, udklædt som tyrk og forsynet ned bevægelige arme. Blev denne figur ikke ramt præcis i midten, så drejede den rundt på sin pjedestal, slog ud med armene og ramte rytterens ryg. For rytteren var det en ubehagelig overraskelse at blive uddsat for Quintanens prygl og folkets moro. Særligt raffineret var det, hvis Quintanen tømte en spand vand ned over sit offer. Man oplevede karrusel festerne som en art skin turneringer, der var ufarlige, idet de godt udpolstrede ryttere kæmpede med stumpe lanser. At denne kampleg ikke regnedes for alvorlig ses af, at hestene var uden hestepanser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Quintanløb, Rigsarkivet, 1685.

 

 

 

 

 

 

_____________________________________

 

 

 

 

 

KARUSSEL LØB:

 

Den næstsidste del af karussellen var karrusel løbet, der foregik ved at kaste med hårde forgyldte gipskugler  imod modstanderen, der søgte at dække sig bag et skjold.

 

 

 

 

 

 

Christian 5. Karusselrytter, karusselløb. Han kaster den forgyldte kugle efter modstanderen.

 

 

 

 

 

Karusselløb, rytteren dækker sig med et skjold, for ikke at blive ramt af den forgyldte gipskugle. Der blev også brugt brændte lerkugler.

 

 

 

 

 

Karusselløb med forgyldte kugler.

 

 

 

 

 

 

_______________________________

 

 

 

 

 

HESTEBALLET: 

 

Som glansfuld "sortie" fulgte hesteballet ledsaget af instrumentalmusik. Disse ensembleopvisninger var en speciel italiensk manege (la fola), og den frembød ved sin meget varierede kvadrille og volteridning et livligt og smukt skue.

Der fordredes overordentlig præsitionsridning af habile ryttere, og solopræstationerne, redet af den kongelige rideskoles beridere, gav anledning til et stort program, der omfattede alle den klassiske skoles taktmæssige gangarter og svære spring (courbette, croupade, balotade og capriole.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________

 

 

 

 

 

PRÆMIEUDDELING: 

 

Til sidst var der højtidelig præmieuddeling: Guldbægre, kårder, pistoler, rideheste, smykker, dragter m. m. det var kostbare præmier og æresløn der ventede de heldige blandt deltagerne.

 

 

 

 

 

____________________________

 

 

 

 

 

FESTKARUSSELLER, PLADSER OG RIDEHUSE: 

 

En sådan kongelig festkarussel krævede store pladsforhold, derfor har det gamle slotsridehus hverken i størrelse eller udstyr været tilfredsstillende, dog anføres, at 3. januarii 1678 "helligholdtes forrige Aars seiervindinger og Brandenburger seier over Stettin" med en karrusel om aftenen, hvor ridehuset var illumineret ved utallige lys.

Til de store offentlige turneringer og karusselfester havde man tidligere benyttet Amagertorv, men Christian 5. foretrak Slotsholmens eller Rosenborgs ridebaner som ramme om kongehusets mere intime, halv-offentlige ringrend og karusseller. Rosenborg haves to høje granit-ringrider-søjler med to kobberkugler på toppen er et interessant kulturminde om fortidens fornemme ridderspil.

 

Af byens andre store pladser var også Kongens Nytorv engang udtænkt som skueplads for en storstilet karusselfest. I Rigsarkivet er bevaret en rigtillumineret pragtfuld "regal foliant", der giver et stærkt indtryk af de imponerende dimensioner og den fulde farvepragt en sådan "beau manege" frembød. Manuskriptet er tværfolie og indbundet i rødt maroquibind med Christian 5.´s navnetræk i guldtryk på forpermen. Værket er en disposition til en karrusel, der tænktes celebreret i anledning af majestætens fødselsdag 15. april 1685.

Forberedelserne var allerede i gang og overkammerjunkerens regnskaber udviser en række udgiftsposter , bl. a. 300 r. til staldmester C. U. v. Harstal "til hielpe ved carossellen, 668 r. til perlestikkeren, 473 r. til Henschen lifkarl som han hafver udlagt og ladet forferdige til carussellen, 471 r. til landcommissarien Zelmer for glas, som var forskrefven til carussellen" og endelig til SADELMAGEREN 260 r., men enkedronning Sofie Amalies død d. 20. februar og den påfølgende hofsorg hindrede festen.

Foliantens sølv og guldbronzerede miniature billeder er imidlertid et saare skønt minde om den kongelige Stald-Etats store dage, de akvarelmalede tegninger med liliputfigurer klarlægger hele sceneriet. 

 

Første del var en "Disposition des combat de barriere, welches angeordnet war auff den grossen Sael des Königl. Schlosses in Copenhagen den 23. april anno 1685". I den store del 2, der omhandler den påtænkte karrusel på Kongens Nytorv, gengives in extenso med samtlige billeder. Beskrivelsen er kortfattet og indledes med navnene på dommerne(Judicirers) og deltagerne i den blå og røde kvadrille med henholdsvis Christian 5. og Greve Gyldenløve som chefer. Opgaven at føre marchen gennem de folkefyldte gader og i det hele taget ledelsen af rytternes placering og start påhvilede de to "Maistres de camps" og deres "Aides de camps". De ryttere, der skulle vise den høje skole, fremhæves specielt, og forrest står de to chefer.

Kvadrilledeltagernes gyldent-blå og sølv-røde dragter er detailleret beskrevet. Tilsvarende var der tiltænkt pager og lakajer lignende  liberi, også sadler og ridetøj, ja endog lansernes fløjlsklædte håndgerb, javeliner og skjolde var farveafstemte den kvadrillefarve de tilhørte. Helst skulle der være lutter sorte heste i den blå kvadrille og hvide heste hos den røde modstander. Pompøst og stort var hele optoget lagt an med militærmusik og Livgardedelinger til hest og til fods. På to planer er indmarch og opstilling på Kongens Nytorv skitseret. En mesterhånd har i disse blades nydelige, farvefine miniaturfremstillinger givet et bogkunstnerisk pragtværk, der fremtryller et strålende billede af karrusel-ridekunsten og den uefterlignelige, prunkglade baroktid med dens stærke liv dens farver og patos.

 

 

 

 

 

  

Tegning af kongelig karrusel på Kongens Nytorv, 1685.

 

 

 

 

 

Karusselkvadrillernes opstilling på Kongens Nytorv, 1685.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_______________________________

 

  

 

 

 

 

 

KARUSSEL MANUSKRIPT 1685, DEN HØJE SKOLE:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den høje skole cabriole spring.

 

 

 

 

 

Courbetter.

 

 

 

 

 

Volter.

 

 

 

 

 

Passader, sidebevægelser i skridt, volter og kort galop.

 

 

 

 

 

Militær eksercits.

 

 

 

 

 

_____________________________________

 

 

 

 

 

 

BESKRIVELSER AF CEREMONIER VED FESTLIGHEDER: 

 

Festdagene i anledning af kongens søster, Prinsesse Ulrikke Eleonora´s forestående bryllup med kong Karl 6. af Sverige.

Prinsessen blev afhentet af Kong Karls yndling Johan Gyllestierna, og så startede svenskernes prægtige indtog i København. Der deltog danske og svenske karosser hver med 6 spand heste. Derefter fortsatte festlighederne med en pragtfuld karrusel, som skulle være den kommende dronning af Sverige til ære. 

 

Det kongelige parti og suide var røde med tvende grønne herolder foran, alle baldyrede af guld og sølv på romanske, deres Cachetter (huer) med plumager og hestenes hoveder ligeså, chabraquerne af samme baldyring og kostbarheder.

Prins Jørgens parti var blåt med to røde herolder, alle med romansk dragt og samme baldyring. Så præsenteredes disse to partier på ridebanen for hver sin ende.

Dronningen, prinsesser og damer af det Kongelige hus stod på den ene altan tvers udfor ringen og dets pyramider. 

Den svenske ambassadeur med prinser, grever og andre store ministre, som vare gamle og marquers (dommere)  og ej adret til den divertissement, stode der tvers imod på den anden alten og anskuede dette.

 

Kongens elskerinde Sofie Amalie Moth med sønnen Christian Gyldenløve samt søstre samt flere af denne familie stode i vinduerne hos fru Cancelliraadske (broderen Canselliraad Matthias Moth hus) (Kongen anerkendte sine børn født udenfor ægteskab, og de blev behandlet på samme måde som kongens børn med Dronning Charlotte Amalie af Hessen.) Ellers var alle huse omkring ridebanen fuldpakkede med anskuere, endog alle plankeværk og tage var fulde af folk, ja de afreve mange af tagstene for at se denne herlighed, hvilket nu saaledes angik:

 

Ved trompeters og herpukkers lyd red begge desse partier fra deres ort i stor pomp og train og mødte hinanden midt for ringen og pyramiderne, som stode midt paa pladsen. Sådan tour gjorde de tre gange og det med ceremonier i mødelsen. Dernæst rendte kongen fra sin ort i fuld galop imod ringen (men trompeter og herpunker holdt op i rendingen) med sin skønne laxerede (lakerede) og forgyldte lanse. Dernæst tumlede han med hesten for enden nogen gange og rendte til igen med chevelinen(javelinen) og kastede den i den stående af pap gjorte fuldkommen morian. Dernæst red prins Jørgen for sin sted og den ende lige paa samme maade, og saa fremdeles en efter anden fra hver ende indtil de 12 par af hver sort havde fuldbyrdet sit indtil den sidste.

Ved pyramiden stod en laquai fra hver herre naar han rendte, tog langsetten af haanden og i en hast og reningen (rendingen) og flyede ham Chevelinen igen og forføjede sig strax fra det rum.

 

Siden red kongen i fuld furie med dragen kaarde til ringen og strax derpaa i samme rend hug hovedet af morianen, vendte tilbage og tog hovedet i rendingen med kaarden og paa spidsen. Dette blev fuldført fra den først til den sidste af begge partier om hinanden. Alt mens rendingen varede, hørte man hverken herpukker eller trompeter uden saa snart nogen fik ringen, halshuggede morianen eller tog hovedet op med kaarden eller rammede den me chevelinen, og livkarlen, som stod ved pyramiden og ringen, gav ham tegn og maatte anvise ringen for de herrer marqueurs, som holdt bog herover, og antegnede paa hvad sted ringen var træffet, i midten eller paa siden med videre, de antegnede om morianen og hovedet. Da hørtes lyden af musik.

 

Siden red en og en imod hinanden og saa i tummel, havende hver sit malede skjold paa ryggen og lommen fuld af brændte lerkugler og slog dermed efter hver sin mand til omvexsling med kuglerne paa skjoldene og det fra den første til den sidste, som var iligemaade fornøjeligt at anse. Kongen prinsen og alle herrene, som var i denne forlystelse, havde ej alene tre fire fem haandheste til omvexling, alle med kostelig mundering foruden de nye kostelige liberier, som deres pager, laquaier og domestiquer førte.

 

Til denne forlystelse var opsat kostbare priser af guld og juveler, kongen vandt selv den største pris, Statholder Guldenlew (Ulrik Frederik Gyldenløve, vandt en sølvskjold, samt en guldring med diamanter besat, stor som ringen mellem pyramiderne, som de brugte til ringrendingen. Denne divertissements udredning (udstyr) kunde ingen herre komme ud med til sin romanske klædning, liberier og deslige, foruden sine kostbare heste, end 3-4 á 500 Rigsdaler, mange par respect tog sig temmelig nær.

 

Den anden act siden blev en del af kongens staldkarle udstoppede i skindklæder i et helt stykke fra fod til haand, en stoppet spand paa hovedet med hul nær for øgnene, at de kunne se igennem. Saa blev de satte paa raske heste uden sadel, og disse, en imod en, skulde med lanse og pulp (dup) for enden rende imod hinanden og støde hinanden fra hesten. Undertiden rammede de fejl, undertiden blev en afstødt og undertiden begge, og hver som faldt paa jorden, den kunne ikke røre sig af rummet, men de dertil bestilte maatte bære ham bort igen eller og om han skulde ride igen.

 

Da dette var til ende, gik alle bort til de beskikkede stilladser og trapper efter anstalt. Da blev på baanen udslept bjørne, hunde, tigere, glævlinger, tyre og hunde, hvert parti med hundene at kæmpes. Denne lyst vare fra klokken 9 á 10 til om aftenen.

 

Siden forærede hr. statholder Guldenlew sine tvende romanske klæninger til de franske comediant spillere. Hans eqvipage og udredning, samt det kostbare liberi kom over 2000 rigsdaler at staa.

 

 

 

Den 1. Maj blev denne kongelige brud under ledsagelse af begge deres majestæter, dronningerne, prinsesserne og det ganske kongelige hus, menige ridderskab og adel, samt damer og cavalierer, ført af København, hvor militsen til hest og til fods, samt borgerskabet stod i gevær i alle gader lige fra slotspladsen til Nørreport, og saasnart hun var fuldkommen af porten, blev alle stykkerne løsnede af voldene, Castellet og Flaaden. Siden til Fridrichsborg Slot med stor pompeus pragt og følge saavelsom den svenske ambassadeur og hand suite, tillige med mange fra Sverige, som her var ovre at anse dette.

 

Kongen gav hende 9 carosser i bryllopsgave, hvoriblandt var 4 carosser, som grev Anton og Hr. Just Høeg havde paa den nijmegenske ambassade. Kongen gav Just Høeg for den ene, med ringe heste derhos, 3000 rigsdaler. Herunder følger en fortegnelse over hestene:

 

1 Spænd paa 7  tigrede hingste til brudespænd

1 -          -     -  æblegrå hopper, der var indkøbt,

1 -          -     -  brune hingste,

1-           -     -  sort/brune hopper, indkøbt

1 -          -     -  hvide hopper,

1 -          -     6  musegraa hopper

1 -          -     7  sorte til rustvognen samt som rideheste for pager og en sortbroget hingst, en sortbrun

                        spanier samt en rød og en brun wallach.

 

Den kongelige brude-corteges mange tungt kørende karosser rullede hen over Nordsjællands veje i en sky af støv fra hestehovene. Denne kongelige gaves størrelse gør et overvældende indtryk, og man imponeres af den kongelige Stald-Etats ydeevne baade hvad angaar heste og statskarosser.

 

 

_____________________

 

 

 

Som et eksempel på hvilke krav der stilledes til rejsevogne og tros, er en dagbogsnotits af biskop Jens Bircherod ganske oplysende. Han fortæller at Frederik 1. af Preussen med gemalinde med en suit af 230 personer og med 700 heste "med skiøn"  proces holdt deres indtog i Itzehoe.

Et overmaade talrigt tjenerskab medførtes altid på hoffets rejser, foruden hofkavalerer og deres tjenerskab var der pager, lakajer, drabanter, trompetere, livlæger, apotekere, håndværkere, kokke, vinskænke, kokkedrenge, barberere og endelig var der staldpersonale med rejseknægte, stalddrenge, sadelmagere, rejsesmede o.s.v..

 

 

 

 

 

_________________________

 

 

 

 

 

Christian 5. kunne godt lide at dyrke jagtridning fra hesteryg, men da han blev ældre  var han nødt til at holde op med parforceridt, så i sine sidste år måtte han følge jagterne fra en lille jagtvogn, ellers havde han et lille jagthus i dyrehaven "Eremitagen" hvorfra han kunne overvære jagternes afslutning. Det var også her at kongens alvorlige jagtuheld indtraf 19. oktober 1698. Da jagten kom i nærheden og hjorten stod for hundene få hundrede skridt fra huset, så begav kongen sig hen for at give hjorten dødsstødet, men den slog kongen til jorden og han beskadigede sin dårlige venstre hofte. Da hjorten anden gang sprang op , ramte den med bagbenet kongens venstre fod, så man mente der var sket et benbrud.

I vinterens løb restituerede kongen, og 18. marts 1699 lod han for første gang spænde for sin chaise og kørte fra ridehuset over volden til Rosenborg og derfra til giethuset og tilbage til slottet. Den 1. april blev kongen kl. 8:00 båret ned i ridehuset, og lod her intil kl. 12:00 sine heste ride forbi. Det var en kold og lang parade, hvorved kongen blev alvorligt forkølet, men det viser at Christian 5.  lige til det sidste bevarede en usvækket interesse for Stald-Etaten, og den kongelige rideskole.

 

 

 

 

______________________

 

 

 

 

25. AUGUST 1699 DØDE KONG CHRISTIAN 5., OG VED LIGFÆRDEN UDFOLDEDES EN STORSTILET SØRGECEREMONI:

 

Efter ugelange, omfattende og meget pragtfulde castrum doloris arangementer i slottet og slotskirken fulgte endelig den højtidelige bisættelse.

 

Efter sørgemusikken i kirken var endt, begyndte ligfærden således:

 

1. Blod, fryde og sørgefanerne blev udført på deres forordnede pladser og den gyldne cuirassier beordret til at stige til hest.

 

2. Rigets regalier blev båret ud.

 

3. Kongens lig blev båret ud på ligvognen.

 

4. En eskadron af livgarden med sørgetrompeter.

 

5. Fodermarskallen red frem, kastede ligpenge ud på de fornemste pladser i staden.

 

6. Hoffets høje herrers og kgl. betjentes sørgekarosser, alle forspændt med 6 heste, og 6-12 voksfakler, fem fod lange, bårne af lakajerne.

 

7. 24 kongelige ædlinge og pager til hest.

 

8. Academisterne udi det Kgl. ridder-academie med deres staldmester for sig.

 

9. Den kgl. hærpaukker med 12 trompeter / under paukkernes og trompeternes sørgelyd.

 

10. Den højlofigste konges staldmester kammerjuncker Kleinau.

 

11. Den store blodfane.

 

12. Dannebroge-fennike / Derefter sørgehesten Jupiter med samme våbens skjold for i panden og til begge sider / ligeviis hver sørgehest / som herefter følger / Førte sin fennikes skjolde og våben.

 

13. Den sorte hoved-fennike, derudi det gandske kongelige våben, som fordum kaldtes signum regaliorum. Derhus fulgte en sørge-hest, Levier kaldet.

 

Fra nr. 14-32 en række sorte sørge-fænniker, hver med en del af rigsvåbenet (en bjørn i blåt felt, den kronede hvide fisk i rødt felt o.s.v., hver ledsaget af en sørgehest, der blev fremledt, i følgende rækkefølge:

 

14. Esperance,

15. Belle Teste,

16. Bonne Volente,

17. Caracolle,

18. Reishau,

19. Modest,

20. LeGrand,

21. Alart,

22. le Prince,

23. König,

24. Cavallier,

25. Mohr,

26. Plaissant,

27. Sincere

28. Wollgemuth

29. Knuth,

30. Glorieuse,

31. la Coronne,

 

32. Atter den hovedfennike signus regaliorum og sørgehesten 1`Admiral.

 

33. Og sluttede sig på denne sørge-pragt med 2 kongelig staldmestre til hest.

 

34. Derpå fremførtes frydefanen, båret af oberstløjtnanter og fulgt af 3 heste, den ene, på hvilken den kgl. Cuirassier red, og Bellefleur og Vulcanus.

 

35 Den store sørgefane, ført af 3 oberstløjtnanter, og derpå ledsagedes de trende dybsørgende heste Hardy, Royal, Royal og Piano, ført af 2 Capitaines i deres sørgedragt.

Ligvognen, der blev trukket af 8 sorte, tilhyllede heste, var smykket med det danske rigsvåben og omgiven af en tæt kreds af lakajer med rigt smykkede voksfakler. Kisten var dækket af et pragtfuldt fløjlsdække, der var bræmmet med sølvtalet, kantet med sølvfrynser, oversået med guldkroner, besat med rosetter, sølvsnore og kvaster, og med et bredt sølvmors kors udspændt over hele tæppet.

Sørgehimlen med den rige silkebesætning blev båren af oberster og kammerjunkere. Efter kisten fulgte den regerende konge Frederik 4. med et glimrende følge. Kongen og hans brødre kørte i en pragtfuld sørgekaret. Rundt om var drabantvagt og utallige lakajer med fakler. Hestegarde Eskadronen sluttede sørgetoget. Vejen gennem staden gik over Holmens Bro og Kongens Nytorv rundt, hvor ryttermonumentet af Christian 5. stod omgivet af brændende urner.

 

Et billede af denne kongelige ligfærd findes ikke, men et sørgeoptog for Christian Gyldenløve, "Christian 5´s ældste søn født udenfor ægteskab" er udført som radering af Andreas Reinhardt, og viser den samme storslåede ceremoni.

 

 

 

 

Christian Gyldenløves ligfærd, 1703.

 

 

 

 

Sadelmager Dahlman har flere gange dekoreret kongehusets rustvogn og katafalk, til konge og dronninge bisættelser, men det har ikke været  så stort, kostbart, pompøst og omfattende et optog som Christian 5.´s. da rytterkongen døde.

 

Jeg har selv haft æren af, sammen min far og bror, at dekorere vognen til Kong Frederik 9.´s bisættelse 1972, og Dronning Ingrid´s i 2000, med den gamle traditionelle velour beklædning med guldkroner.

Frederik 9.´s bisættelse var meget højtideligt, langs med ruten igennem København stod udenlandske regimentsorkestre og spillede sørgemusik. Det var en meget mørk og dyster dag med mørke skyer.

 

 

 

 

 

______________________________

 

 

 

 

CHRISTIAN 5.´S HESTE:

 

 

 

 

Fortegnelse over livstaldens heste og deres brændemærker, 1.1.1698. Rigsarkivet.

 

 

 

 

 

 

Kongehusets heste fra 1680 til 1699.

 

 

 

 

 

_________________________

 

 

 

 

 

DANSKE RANGKRONER BLEV INDFØRT AF CHRISTIAN 5. 1670-71 OG SENERE:

 

Chr. 5. også kaldt Danmarks rytterkonge indførte i 1671, for at styrke enevælden, (og få flere indtægter), en ny adelsklasse greve og friherrestanden, og uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok erhverve sig en grevetitel, eller hvis man ikke havde meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Titlen friherre fortrængtes senere af den samtidig indførte titel baron.

 

 

 

 

 

 

Kopi af den originale tegning over rangkroner indført af Christian 5. Både til hans børn prinser og prinsesser, og hans børn født udenfor ægteskab Gyldenløverne. Nogen af kronerne kunne også benyttes til brug med ridderrustningen, på hjelm og skjold.

Vi havde en god bekendt der arbejdede i rigsarkivet, og da han gik på pension og skulle rydde sit kontor så fandt han denne kopi, som han havde haft hængende i mange år, og så syntes han at vi skulle have den.

 

Indførelsen af de nye rangordener gav senere fra 1807, masser af arbejde til sadelmager Dahlman, nu skulle kunderne have sat kroner og våbenskjold på seletøjet, og kareterne.

 

 

 

 

 

Kongevåbenet, med elefantorden, og symboler for de danske besiddelser og rigsvåbenet foroven t.v., som sadelmager Dahlman har fået fremstillet i Frankrig.

 

 

 

 

 

Alle danske rangkroner, i guld og sølv til at sætte på Kongehusets og adelens seletøj.

 

 

 

 

LÆS MERE OM RANGKRONER PÅ DETTE LINK:

 

 

 

 

 

Christian 5. i generalgalla med elefantorden.

 

 

 

 

 

Det var ikke kun på kongens stutterier der blev avlet, han var selv meget avledygtig:

Han havde fem børn med sin elskerinde Sophie Amalie Moth, som boede i nærheden af Københavns Slot, og han anerkendte sine børn født udenfor ægteskab offentligt. De havde deres egne kroner og våbenskjold og blev kaldt Gyldenløver.

 

På Københavns slot boede han med sin Dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, og med hende havde han yderligere syv børn.

 

 

 

 

 

 

1698. Københavns Slot.

 

 

 

 

 

1676. Chr. 5.

 

 

 

 

 

_________________________________________________________________________